Manglen på arbejdskraft kan ikke undgå at begrænse væksten, og vi får lavere vækst i 2022 og 2023 viser stor økonomisk prognose fra Dansk Industri, der udkommer tirsdag

Niveau i BNP 2020: 2.330 mia. kr.

Vækst i 2021: 4,4 %

Vækst i 2022: 2,6 %

Vækst i 2023: 1,6 %

Kilde: DI’s prognose

Dansk økonomi har i år kurs mod den højeste vækst i 27 år. Ikke siden 1994 har vi haft en vækst på over fire pct. Væksten er bredt funderet med fremgang i eksporten, investeringerne samt det private og offentlige forbrug, viser en prognose fra Dansk Industri (DI).

– Verdensøkonomien har været igennem en stor turn-around. Coronakrisen førte i 2020 til den største nedtur siden anden verdenskrig, men det er i 2021 vendt til den største fremgang siden 1973, fortæller underdirektør Morten Granzau, der er økonomisk politisk chef i DI.

– Væksten i verden vil også være høj i 2022 og 2023, men væksten vil være aftagende ned mod mere normale vækstrater.

Støvsuget for arbejdskraft

Samtidig er beskæftigelsen for lønmodtagere fra januar til juli 2021 steget med 91.000 personer. Det er den klart største stigning, der nogensinde er målt over en seks måneders periode. Beskæftigelsen ventes fortsat at stige i de kommende år, men væksten kunne have været større, hvis virksomhederne ikke var ramt af mangel på medarbejdere.

– Den voldsomme vækst i beskæftigelsen har støvsuget arbejdsmarkedet for arbejdskraft, så ledigheden i august faldt til det laveste niveau i 12 år. I både industri, byggeri og serviceerhverv melder virksomhederne nu om mangel på arbejdskraft på et højere niveau, end vi nogensinde tidligere har registreret, fortæller Morten Granzau.

Allerede i dag kunne de danske virksomheder tilsammen have haft 32.000 flere medarbejdere, hvis de ikke havde oplevet udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Det koster samfundet milliarder.

– Sidst vi havde meget omfattende mangel på arbejdskraft var i 2006 og 2007, hvor ledigheden lige som nu faldt voldsomt. Erfaringerne fra dengang viste, at produktionsbegrænsningerne førte til forringelser af konkurrenceevnen og en markant stigning i importen.

Vil tabe markedsandele

Industrieksporten er i de seneste år vokset hurtigere end efterspørgslen i udlandet, hvilket betyder, at vi har vundet markedsandele – godt hjulpet på vej af den særligt konjunkturrobuste danske eksport med et relativt højt indhold af bl.a. life-science, fødevarer og grønne løsninger.

– Jeg forventer, at vi fremadrettet vil tabe markedsandele igen, da virksomhedernes produktionsbegrænsninger betyder, at vi ikke kan imødekomme hele stigningen i efterspørgslen fra udlandet i de kommende år. Vi vil derimod se øget import, da vi må søge mod udlandet for at finde ledig produktionskapacitet til den stigende efterspørgsel, forklarer Morten Granzau.

Jobvæksten aftager i takt med at ledigheden falder

Beskæftigelsen vil fortsætte de positive takter i de kommende år, men jobvæksten går ned i tempo. Ledigheden vil ved udgangen af 2023 være lavere end 80.000.

– Arbejdsmarkedet strammer mere og mere til, og det presser virksomhederne i deres søgen efter flere nye medarbejdere. I takt med at ledigheden falder, bremses beskæftigelsesvæksten, da det simpelthen bliver sværere for virksomhederne at finde kvalificerede medarbejdere til deres ledige stillinger, siger Morten Granzau.

Du kan læse hele DI’s økonomiske prognose her.