Hvad har Høje Taastrup, Ikast-Brande og Randers til fælles? De er alle blandt de 14 kommuner, som de seneste fem år har formået at vende en negativ nettotilflytning til en positiv. Det viser en ny analyse fra Spar Nord, som bygger på aktuelle tal fra Danmarks Statistik. 

Den demografiske udvikling i Danmark har gennem mange år været præget af en udpræget tilstrømning mod de større byer. Samtidig har flere andre kommuner kæmpet med, at flere flytter fra end til. Negativ nettotilflytning er en bekymring for flere kommuner, der dog kan glæde sig over, at det er muligt at vende udviklingen.

I en ny analyse kigger Spar Nord således nærmere på, i hvor høj grad de kommuner, der for fem år siden var ramt af en negativ nettoflytning, har formået at vende udviklingen, og det er faktisk tilfældet for hele 14 kommuner.

Det gælder blandt andet i Høje Taastrup Kommune, hvor man i 2017 havde en nettotilflytning på minus 281 borgere, men som sidste år kunne glæde sig over en positiv nettotilflytning på 394 borgere. Det samme er sket i kommunerne Ikast-Brande og Randers, der i perioden ligeledes har formået at vende et minus på henholdsvis 11 og 124 borgere til et plus på 137 og 439 borgere.

Mens 14 kommuner har formået at vende en negativ nettotilflytning til en positiv, er det omvendte ligeledes tilfældet for 14 kommuner. Herunder blandt andre to af landets største byer, Aarhus og Odense, hvor en positiv nettotilflytning i 2017 på henholdsvis 983 og 230 borgere er vendt til minus 1.155 og 1.024 sidste år.

– De mange fraflyttere fra Aarhus Kommune har formentlig pakket flyttebilen og kørt mod nærliggende kommuner som eksempelvis Vejle, Horsens og Randers, hvor man modsat Aarhus Kommune har oplevet store stigninger i nettotilflytningen i de senere år. Det samme gælder i Odense, hvor de mange fraflyttere er rykket mod andre fynske kommuner som eksempelvis Svendborg, Nyborg og Middelfart, forklarer cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm

Samme nedadgående udvikling kan ifølge Jens Nyholm også ses i Københavns Kommune, hvor antallet af fraflyttende borgere for alvor har taget fart de senere år:

– København har faktisk længe oplevet negativ nettotilflytning, og den er taget til fra et minus på cirka 300 borgere i 2017 til et minus på over 5.000 borgere i 2021. Det skyldes sandsynligvis de seneste mange års store prisstigninger og indgreb på boligmarkedet, der formentligt har fået boligsøgende til at kigge mod de nærliggende hovedstadskommuner som Hillerød, Holbæk og førnævnte Høje Taastrup, som i samme periode har oplevet større stigninger i nettotilflytningstallene.

En anden medvirkende årsag til udviklingen er, at antallet af danskere mellem 29 og 39 år i disse år vokser.

– I de årgange har mange fokus på at etablere sig og flytter derfor væk fra storbyerne i søgen efter boliger med flere kvadratmeter til mere overkommelige priser. Det vil typisk være småbørnsfamilier på udkig efter en bolig med plads til børn og måske gerne med tilhørende have. Samtidig stagnerer og endda falder størrelsen på årgangene i aldersgruppen fra 18 til 25 år, og det er jo netop de årgange, der rummer mange studerende, som modsat børnefamilierne flytter til storbyerne for at tage deres uddannelse, siger Jens Nyholm.

Det er dog ikke alle hovedstadskommuner, der har nydt godt af den negative nettotilflytning i Københavns Kommune. Ifølge analysen har nettotilflytningen i ti andre kommuner i Region Hovedstaden de seneste fem år nemlig udviklet sig i en negativ retning, og i otte af kommunerne er en ellers positiv nettotilflytning i perioden vendt til en negativ. 

Som den eneste af landets fire største byer har Aalborg formået at fastholde en positiv nettotilflytning de seneste fem år.