Kultur og events

Kompedal – en lejr og et landskab

Foto: Museum Silkeborg Blicheregnen

Den populære vandring i Kompedal Plantage gentages, så tag med museumsinspektør Marianne Gjørtz Hougaard, og hør om plantagens og lejrens historie.

Plantagen og Kompedal-lejren rummer utallige historier. Det var her omkring, at slaget på Grathe Hede stod i 1157, og det var her, tyske kolonister anlagde en landsby i 1700-tallet. Plantagen har også dannet baggrund for den midtjyske Robin Hood og for et rovmord, der  

rystede egnen. Det var også her, den ene af landets to lejre for militærnægtere blev indrettet i 1918.  

Under besættelsen rykkede først tyske soldater ind i lejren og siden tyske flygtninge under kummerlige forhold. Derefter var lejren igen militærnægterlejr i en periode med fredsmarcher og ungdomsoprør. Vi ser nærmere på militærnægterne under Den Kolde Krig med drengestreger, hash og hærværk. 

Tag med på turen og hør de spændende historier i den skønne natur. 

Praktisk information

Onsdag 18. maj kl. 19.30 

Husk tilmelding på museumsilkeborg.dk. 

Vandringen varer ca. 1,5 time, og vi vandrer omkring 2 km. 

Pris: 50 kr. pr person 

Mødested: Kompedal-lejren, Kompedalvej 13, 7442 Engesvang

Kommentarer