Ikast

Vokseværket fortsætter hos digitalt marketingbureau i Ikast

Som resultat af virksomheders større efterspørgsel efter specialistrådgivning og eksekvering af digitale marketingindsatser byder WeMarket endnu en gang en ny ansat velkommen og udvider til større lokaler.

I 2019 slog direktør Lasse Winther Jørgensen op for dørene hos WeMarkets nye afdeling i Kolding, hvor afdelingen startede med ham som den eneste. I dag 3 år senere er afdelingen voksede til 4 specialister, hvilket med WeMarkets afdelinger i både Ikast og Kolding tilsammen udgør 36 specialister indenfor digital marketing.

Det digitale marketing bureaus afdelinger samarbejder som en samlet enhed om at vækste alle virksomheders kunder og netop kundernes vækstaspekt fylder meget i virksomhedens dagligdag.

”Vi har i WeMarket et kompromisløst ønske om, at vi altid skal vækste sammen med kunderne. Det betyder, at kunderne altid skal have fuld valuta for pengene og vi altid skal have de dygtigste specialister til rådighed for at varetage kundernes interesser. Så når vi får flere kunder, skal vi derfor også bruge flere hænder” – Udtaler Lasse Winther Jørgensen

Derfor har Kolding afdelingen nu rekrutteret Magnus Løv Schmidt som SEO-specialist til at hjælpe kunderne med at blive synlige i Googles søgeresultater og det har også resulteret i en udvidelse deres lokaler, så der er yderligere plads til fremtidig rekruttering.

Bred kompetence-pallette og plads til privatlivet

Med en bred kompetence-pallette hjælper marketingbureauet kunder med markedsføring i form af SoMe, SEO, nyhedsbreve, Google Ads og Amazon og vægter, at kunderne altid skal opleve værdifuld og professionel rådgivning fra bureauets specialister.

Derfor er det også nødvendigt for dem at finde de helt rette ansatte med høj faglighed og som også lever op til WeMarket ånden.

”Vi forsøger at skabe den arbejdsplads vi godt selv gad at møde op på hver morgen. Der skal være en god balance mellem arbejds- og privatliv, frihed og ansvar samt et stærkt kollegialt sammenhold.”– Lasse Winther Jørgensen

Netop sammenspillet mellem kollegaernes kompetencer og plads til privatlivet er det som gør WeMarket til en eftertragtet arbejdsplads for mange af de ansatte hos bureauet. Det er helt sikkert, også det, der ligger til grund for, at medarbejderstaben er vokset betydeligt over, de sidste 8 år siden afdelingen i Ikast startede i 2014.

Kommentarer